Mix forskellige lystyper i kontoret
Share
Når du indretter et kontor, er det vigtigt at du laver en varieret belysning, som tager højde for kontorets forskelligheder. Det giver effektive arbejdspladser, hvor der er mulighed for at finde et område, hvor man kan være kreativ, social eller få et energiboost.
Vi arbejder typisk med tre forskellige typer kontorbelysning:
- Generel belysning
- Koncentreret lys
- Nedad-/opadrettet belysning
Generel belysning (spredt lys)
Spredt lys bruges ofte som generel belysning i et rum. Det er hovedsageligt loft- og væglamper, men kan også være spots med en stor spredningsvinkel.
Koncentreret belysning (spots)
Koncentreret lys har en lav spredningsvinkel, og udsender derfor en smal lyskegle. Det bruges ofte til arbejds- eller læselys eller til at sætte fokus på for eksempel et logo på væggen. Lamper i denne kategori vil have en lukket og smal skærm.
Nedadrettet og opadrettet lys
Opadrettet lys har til formål at supplere den øvrige belysning i et rum. Denne lystype kan få rummet til at virke større, fordi der ikke er nogen mørke områder.
Nedadrettet lys bruges ofte som hyggebelysning i et loungeområde. Det kan også bruges i en kantine, hvor man vil give særligt lys i buffeten eller over bordene, hvor medarbejderne spiser frokost. Denne type lys kan både komme fra væglamper, standerlamper og pendler, som har en lukket skærm.
Lys i storrumskontor
Er der tale om et stort åbent kontor, så vil den samme generelle belysning i hele lokalet ikke være optimalt. I stedet bør det tilpasses, så der er variation fra gangarealer, arbejdspladserne og andre områder. I gangarealer har man for eksempel brug for lys med lavere Lux-værdi end ved kontorets arbejdspladser. I loungeområder og ved kaffemaskinen har man ikke brug for en høj Lux-værdi men til gengæld kan man gå med en lavere Kelvin, for at få et mere varmt lys. Læs mere om bl.a. Kelvin og Lux her.